Indvielse af bjælkehytter

Så er vi nået så lang, at vi har kunnet holde indvielse af bjælkehytterne. Det fandt sted lørdag den 19. september. Desværre holdt vejret jo nok nogle hjemme. Det er godt tre måneder siden, at der rullede et stor lastbil ind med et sæt “store lego-klodser”, der langsomt formede sig til 4 hytter. Derefter var det vores egen tur til at tage fat. Der skulle lægges gulve, rulles græs ud på tagene, monteres døre og vinduer, ligesom alt inventar i form af køjer og sofaer skulle bygges. Mange frivillige har heldigvis budt sig til, så vi nu står med hytter, der er klar til udleje. Udendørs er der også etableret udekøkken, og nyt bord-bænkesæt er planlagt ligesom et bålsted med grill er undervejs.