Nissedøre på Katbakken

Find de 24 nissedøre – se på kortet,
hvor de gemmer sig!

Nissefamilien Rødhat er en stor familie af skovnisser, som lige er flyttet til Øster Hornum, nærmere betegnet Katbakken. Familien består af Nissemor, Nissefar og deres 23 nissebørn, som har bosat sig rundt omkring i Katbakkeskoven. Familien Rødhat er flyttet til Katbakken fordi Julemanden har brug for deres hjælp.

Julemanden har givet dem en vigtig opgave – de skal hjælpe ham med at holde øje med byens børn, lave drillerier og indsamle alle børnenes juleønsker.

Nisserne har i løbet af december meget travlt med at besøge alle familierne i byen. Når de kommer trætte hjem fra besøgene, elsker de når søde børn har lagt en lille ting til dem – fx en pebernød, mandel, tegning eller noget andet i deres nissebo – og de husker de søde børn når de reporterer tilbage til Julemanden.

Nissemor og Nissefar har svært ved at huske, hvor alle deres nissebørn har bosat sig i skoven. Derfor har de lavet et kort, hvor de kan se alle nissebørnenes nisseboer. Kortet kan findes her:

Nissemor og nissefar har en stor postkasse i skoven (se kort), hvor alle børn kan aflevere deres breve til Julemanden. Før juleaften kommer Julemanden forbi og tømmer postkassen, læser alle børnenes breve og færdiggør hans seddel over alle børnenes juleønsker.